esbjerg92
 
Støt IF 92
Spil hos Danske Spil
 
Støt IF 92
Handel på nettet via Klub Support.
 
Esbjerg Oldies
Esbjerg Oldies 2012

Serie 6,2 vandt i weekenden

Esbjerg IF92 nyheder
5. september 2011 - 11:27 af: Finn Overgaard

Serie 6,2 vandt 7-1 over HSV IF i Hemmet søndag. Referat følger.........

Serie 6
Søndag 4.9. kl. 13,00
Hemmet Stadion

HSV IF - IF 92 1-7

Allerførst undskyld de manglende referater omkring serie 6 kampene. Skribenten har desværre været hængt lidt hårdt op, men denne søndag er der lidt overskud.

Som det ses af pulje inddelingen har DBU Jylland lavet et samarbejde med foreningen ”kend dit land”. Vore unge spillere får mulighed for at besøge byer og samfund, de ikke anede eksisterede. Denne gang gik turen til Hemmet, et mindre samfund 51,3 km fra klubhuset i Veldtofte på den jyske vestkyst, her bor ca 500 personer LANGT fra alting og placeret så det ikke skal findes. Vore forventninger til omgivelserne var derfor ikke store, men STOP lige Per Ørum din snak om udkants Danmark, her ventede et nyt flot aktivitet og kulturhus som alle storbyer ville misunde.

Opstemt af omgivelserne glemte vi alt om ankomst 20 minutter før kampstart, modstander i hvide trøjer m.m., vi var bare klar til kamp i bedste serie 6 stil med tømmermænd til det halve hold, manglende støvler, benskinner med mere J Motivationen var heldigvis i top, og allerede efter 2 minutter bragte Duen os på 1 – 0, og det blev til en stærk første halvleg, hvor vi førte 6 – 1 efter yderligere en scoring af Duen, Dunse, Casper Sørensen og 2 gange Saihou, det havde ikke været ufortjent, hvis det havde tociffet.

2 halvleg blev mere rolig med mange brændte chancer, så det blev kun til en enkel scoring af Per Geertsen til slutresultatet 7 – 1 og dermed tilbage på førstepladsen. En god kamp over hele linien men Kim P skal roses for at holde styr på tropperne, og endelig kan Saihou roses for en stor kamp på den centrale midtbane, måske har vi fundet den kommende stjerne på det gambianske landshold på netop denne plads.

Næste kamp er mandag 12. September kl 1815 i Veldtofte

 
Støt IF 92
Spil hos Danske Spil
 
Støt IF 92
Handel på nettet via Klub Support.
 
Esbjerg Oldies
Esbjerg Oldies 2012