esbjerg92
 
Støt IF 92
Spil hos Danske Spil
 
Støt IF 92
Handel på nettet via Klub Support.
 
Esbjerg Oldies
Esbjerg Oldies 2012

Serie 6 godt fra start mandag aften i Veldtofte

Esbjerg IF92 nyheder
17. august 2010 - 21:55 af: Finn Overgaard

En "sikker" sejr til Serie 6 over Andrup IF 6-3 i den første kamp i efteråret.

Serie 6
Mandag 16.8. kl. 19,00
Veldtofte Idr.park
IF92-Andrup IF 6-3

Mandag aften blev efterårssæsonen i serie 6 sparket igang med kamp i Veldtofte mod Andrup. Betingelserne på bane 11 var perfekte lige bortset fra
den risiko spillere og ledere udsættes for, når bolden pga manglende teknik eller efter indædt nærkamp endte i beplantningen bag mål eller mellem banerne.
Eftersom brombær sæsonen står for døren er der næppe håb om, at Esbjerg Idrætspark får ryddet dette vildnis, indtægterne ved salg af brombær må formodes at være så store, at de samlede budgetter for at holde området til deres egentlig formål, FODBOLD vil forsvinde.
Kære Esbjerg Idrætspark accepter nu jeres ansvar og kom ind i kampen,
ikke på græsbanerne, nej tak, men mellem banerne, på forhånd tak.
Tilbage til kampen som takket være to veloplagte mandskaber blev en ganske fornøjelig affære med mange mål, god kampgjest og moral.
Allerede i kampens første minutter
diskede et ungt IF92 hold op med et fremragende mål, der blev sat ind af Steffan Pedersen, som tordnede bolden i mål fra sin position som højde kant, iøvrigt efter en perle aflevering af vores gambianske ven Saihou. Rygtet siger iøvrigt, at OB skulle være interesseret i et bytte med hans onkel Demba Nyren, såfremt der kan opnåes enighed om en betragtelig transfer sum i IF92 favør.
Indenfor de første 20 minutter blev det til både 2 og 3 - 0 på mål af Rene Henriksen og Saihou, herefter bød gæsterne sig flot ind i kampen og fik reduceret til 3 - 2.
Halvlegens sidste scoring blev til IF92 hvor Rene "Jørgen" Harboe kronede sin storebrors fødselsdag med at score sit første turneringsmål som senior, en scoring der udløste stor begejstring hos de fremmødte familie medlemmer, som havde forladt fødselsdagsfesten for at kunne bakke Jørgen op.
2.halvleg blev særdeles jævnbyrdig, hvor begge hold havde chancer til enten at udbygge føringen eller få scoret det reduceringsmål som kunne have vendt kampen. Det blev i sidste ende Rene Henriksen der med sin scoring til først 5 - 2 og senere 6 - 3 blev dagens helt og samtidig også dagens spiller, ingen kan huske, hvornår han sidst har scoret 3 mål i samme kamp.
Iøvrigt var det ikke fortjent at han blev dagens topscorer, eftersom en af hans holdkammerat havde langt flere 100% chancer, dog uden at score !!! bl.a. et brændt straffespark, det er dog ikke trænerens primære opgave at træde på sine spillere, så jeg ønsker ikke at nævne ham med navn (men han er rødhåret....)
Tak til spillerne for en god indsats, der lover godt for sæsonen som fortsætter på søndag aften kl 18,00 i Veldtofte, hvor modstanderen er Jerne IF, vel mødt.
 
Støt IF 92
Spil hos Danske Spil
 
Støt IF 92
Handel på nettet via Klub Support.
 
Esbjerg Oldies
Esbjerg Oldies 2012